Har du før set ordet KYC, og ved du ikke helt, hvad det betyder? Eller vil du bare gerne vide mere om verificering af din spilkonto? Så er du landet på den helt rigtige side. Her kan du nemlig læse meget mere om KYC og verificering af din spilkonto på et online casino.
Hvad betyder KYC?
KYC står for ”Know your customer” (på dansk: Kend din kunde). Dette er et begreb, som de online casinoer i Danmark arbejder med.
Kort og godt handler det om, at spiludbyderne skal sikre sig, at deres kunder rent faktisk er dem, som de udgiver sig for at være. Samtidigt giver det dig som kunde og spiller en større sikkerhed.
Derfor er det lovpligtigt i Danmark, at spillere skal oprette en konto med hjælp fra MitID, hvis de ønsker at spille på et casino med en dansk licens. Det vil altså sige, at du skal verificere din konto ved brug af dit MitID for at få lov til at spille på et online casino med dansk licens.
Hvorfor er KYC og verificering af en spilkonto vigtigt?
Der er flere grunde til hvorfor, at det er vigtigt at verificere din spilkonto. I bund og grund er hele dette koncept til for at beskytte dig som spiller. Du skal på ingen måde bekymre dig om at verificere din konto med dit MitID så længe, at der er tale om et casino med dansk licens.
Casinoet vil nemlig på ingen måde få adgang til din bankkonto eller lignende. Når du verificerer din konto med dit MitID, giver du blot spiludbyderen adgang til at se både dit navn, din adresse samt dit CPR-nummer.
Dette sikrer, at du er lige præcis den, som du siger, at du er. Herved kan andre spillere ikke misbruge dine personlige oplysninger eller bruge penge i dit navn, hvilket naturligvis er en fordel for dig.
Derudover er det med hjælp fra verificeringen muligt for de danske myndigheder at få bekræftet, hvis du har vundet en gevinst fra et online casino og fået den indbetalt på din bankkonto.
Hvad skal jeg som spiller gøre i forhold til KYC og verificering af min spilkonto?
Når det kommer til at verificere din konto hos en online spiludbyder, skal du igennem et par trin. Dette gør sig gældende for alle spillere, hvis de gerne vil spille på et online casino med dansk licens.
Først og fremmest skal du, som tidligere nævnt, verificere din konto med dit MitID. Udover dette kan det også sagtens ske, at casinoet kræver flere forskellige dokumenter eller personlige oplysninger om dig, så de kan bekræfte, at du er den person, som du siger, at du er.
Disse dokumenter eller oplysninger kan være mange forskellige ting. Det kan være alt lige fra dit pas til dit kørekort, billeder af dit kontoudtog eller noget helt andet.
Få svar på dine spørgsmål om kontoverificering og KYC
Hvis du har spørgsmål til kontoverificering eller KYC, kan du sagtens få hjælp. Er du i gang med at oprette en konto hos en spiludbyder, såsom et online casino, er det en god idé, at du henvender dig til udbyderens kundeservice.
Oplever du problemer med verificeringen, eller har du blot spørgsmål til, hvordan processen foregår, vil kundeservicen uden tvivl kunne hjælpe dig videre.
Sidst opdateret 10. januar 2024