Poker regler

Poker regler

Har du et rigtig godt pokerfjæs? Så bør du måske gå i gang med at spille poker. Poker er et kortspil, der ikke kun er baseret på held. Der er nemlig mange andre faktorer, som spiller ind. Det er en af de ting, der bare gør spillet endnu mere spændende og attraktivt. 

Hvis du lærer reglerne for poker, kan du begynde at spille spillet med vennerne eller familien derhjemme. 

Derudover kan du tage på et fysisk casino eller spille poker mod en computer på et online casino. Sidst men ikke mindst kan du klikke ind på et live casino, hvor du kan spille mod en live dealer. Læs med videre og lær alle pokerreglerne at kende her. 

Poker regler – Sådan spiller du poker

Hvis du gerne vil spille poker, skal du bruge et almindeligt kortspil med 52 kort. Du skal ikke bruge jokerne. Der kan være mellem 2 og 12 deltagere til et pokerspil. Poker spilles kort og godt på følgende måde:

  • Til at starte med skal du betale en Ante eller en Blind. Det kommer an på, hvilken pokervariant du ønsker at spille. Men uanset hvad det kaldes, så kan det betragtes som en form for gebyr eller en tvungen indsats, der skal lægges, inden spillet går rigtigt i gang. 
  • Derefter får alle spillere et bestemt antal kort. Antallet af kort kommer igen an på, hvilken variant af poker der er tale om. Nogle af disse kort er lukkede, altså private, mens andre af kortene er åbne. Ydermere findes der pokervarianter, hvor der er fælleskort. Det vil sige, at alle spillerne deles om disse kort.
  • Nu kommer der en eller flere indsatsrunder, hvor der i visse varianter af poker gives yderligere et eller flere kort.
  • Pokerspillet ender med en altafgørende indsatsrunde, der afsluttes af en showdown, hvor spilleren med den stærkeste hånd vinder puljen.
  • Til sidst flytter dealeren sig en gang til venstre. Dette sker, da alle spillere skal have muligheden for at få lov til at give kort og at betale eventuelle påkrævede blinds.

Lær de forskellige udmeldinger i poker

Når du spiller poker, er det nødvendigt, at du tager flere afgørende beslutninger. Rent faktisk er der en del forskellige ting, som du skal tage stilling til. 

Du skal eksempelvis beslutte, hvornår du skal satse i spillet, og hvornår du ikke skal. Er det værd at spille med den hånd, som du har eller ej? Hvornår er det oplagt, at du skal tage pokeransigtet frem og bluffe?

Derudover skal du også have styr på, hvilke meldinger du kan bruge, når du spiller poker. Herunder finder du forskellige eksempler på udmeldinger:

  • Fold – Denne udmelding kan du komme med ved spillets start, eller når spillet er godt i gang. Udmeldingen betyder, at du smider alle dine kort, samt at du mister alt, hvad du har smidt i puljen. Det gælder både for ante, blinds og indsatser.
  • Check – Du kan kun komme med udmeldingen check, når der ikke er lavet en indsats eller en blind i den igangværende omgang. Siger du check, så går turen videre til den næste pokerspiller.
  • Bet – Hvis du er den første spiller, der foretager en indsats i den igangværende omgang, så kaldes det for ”Bet”. Spiller du en af de varianter af poker, hvor der indgår blinds, har du ikke mulighed for at melde bet, da der allerede er en indsats på bordet.
  • Call – Det betyder, at du satser et beløb svarende til den seneste indsats i den samme omgang.
  • Raise –Raise betyder, at du forhøjer den foregående indsats ved først at lægge et beløb, der svarer til det allerede satsede beløb. Derefter lægger du et beløb oveni det. De andre pokerspillere skal også satse det samlede beløb, hvilket er både call og raise, hvis de fortsat vil være med. 
  • All-in – Dette er en helt særlig udmelding. Den kan kun anvendes, når du spiller no-limit poker. Du lægger alle dine chips overfor puljen, hvilket betyder, at du ikke kan gøre mere før showdown. 

Kend rangeringen af din pokerhånd

I dag kan du vælge mellem flere forskellige former for poker. Der findes eksempelvis både Texas Hold’em, Omaha, 7 Card Stud, 5 Card Stud og 5 Card Draw. For næsten alle pokervarianter gælder det, at der skal bruges et helt almindeligt kortspil med 52 forskellige spillekort. Der er ikke jokere med i pokerspillene. 

Derudover er de mange varianters fællestræk, at rangeringen af de forskellige pokerhænder er ens. Så lad os kigge lidt på disse grundlæggende poker regler. Herunder kan du se rangeringen af de forskellige pokerhænder, hvor nummer 1 er den bedste hånd, du kan få.

  1. Royal Flush – En royal flush er den stærkeste hånd i alle pokervarianter. Hånden består af de fem højeste kort i samme kulør. Det vil sige, at det eksempelvis kan være hjerter es, hjerter konge, hjerter dronning, hjerter knægt og hjerter 10.
  2. Straight Flush – En straight flush består af fem kort, der både er i rækkefølge og har den samme kulør. Det kan for eksempel være en kombination af klør 6, klør 7, klør 8, klør 9 og klør 10.Er der flere pokerspillere, der har straight flush på samme tid, vinder den spiller, som har den højeste kortrækkefølge på hånden.
  3. Fire ens – Fire ens betyder, at du har fire af de samme kort med forskellig kulør. Det betyder, at det kan være alt lige fra fire konger til fire 6’ere, fire 2’ere eller lignende. Er der flere pokerspillere, der har fire ens på hånden, så vinder den spiller, der har de højeste kort på hånden.
  4. Fuldt hus – Fuldt hus eller full house er en kombination af tre kort med samme værdi og et par. Det kan eksempelvis være tre knægte og to 8’ere.Opstår der en situation, hvor flere spillere har fuldt hus, så findes vinderen ud fra, hvem der har de højeste tre ens kort. Hvis disse også er ens, så bliver vinderen fundet på baggrund af, hvem der har det højeste par på hånden.
  5. Flush – For at have en flush på hånden betyder det, at du skal have en kombination af fem kort, der alle har den samme kulør. Dog må de ikke være i rækkefølge. Det kan derfor være fem forskellige kort med ruder, fem forskellige kort med spar og så videre. Er der to spillere, der har en flush, så vinder spilleren med de højeste kort.
  6. Straight – En straight er en pokerhånd, hvor du har fem kort i numerisk rækkefølge. Disse kort skal ikke være i samme kulør. Det kan blandt andet være følgende kombination: Hjerter 4, spar 5, hjerter 6, ruder 7 og klør 8. Er der flere spillere med en straight, så skal vinderen i dette tilfælde findes ud fra, hvem der har de højeste kort.
  7. Tre ens –Har du tre numerisk ens kort, så har du pokerhånden tre ens. Det kan eksempelvis være tre damer, tre 7’ere og så videre. Har flere spillere tre ens, skal vinderen findes ud fra, hvem der har de tre højeste kort. Er dette også ens, er vinderen den spiller, der har de næsthøjeste kort på hånden.
  8. To par – To par er en pokerhånd med to par af numerisk ens kort. Det kan være spar 9 og ruder 9, hjerter 8 og klør 8 eller lignende. Hvis to spillere har to par, er det spilleren med det højeste par, der vinder. Har spillerne de to samme par, vinder spilleren med de næsthøjeste kort. 
  9. 1 par – 1 par er numerisk ens kort, der ikke har den samme kulør. Det kan både være to 4’ere, to 6’ere, to damer og lignende. Er der flere spillere, der sidder med 1 par, er det spilleren med det højeste par, der udråbes til vinder. Er parrenes værdi lige høje, er det spilleren med de højeste kort på hånden, der vinder.
  10. Højeste kort – Hvis det sker, at ingen af spillerne har en af de ovennævnte pokerhænder, så vinder spilleren med det højeste kort på hånden. Sidder to spillere med lige høje kort, så skal puljen deles mellem dem.

FAQ om poker regler

Hvilken pokervariant er den bedste?

Det kan vi ikke svare dig på, da det kommer an på dine individuelle præferencer. Det kan være en god idé at prøve flere pokervarianter for at finde den bedste for dig. Herefter kan du beslutte, hvilken variant du ønsker at fortsætte med at spille.

Hvor kan jeg spille poker, når jeg har lært reglerne?

Du kan spille poker på rigtig mange online casinoer og pokersider. Derfor er det en fordel at tage et kig på flere forskellige online casinoer og pokersider for at finde den side, der passer bedst til dig. Derudover kan du deltage i pokerturneringer på flere online casinoer og pokersider. Er du vild med poker, vil det uden tvivl være en god oplevelse.

Skal jeg spille poker på et dansk eller et udenlandsk online casino?

Vi anbefaler altid, at du vælger at spille poker på et online casino eller en pokerside med en licens fra Spillemyndigheden i Danmark. Det gør vi, da du herved er garanteret, at alle dine oplysninger er sikret ligesom, at siden tilbyder fair spil. Ydermere vil alle dine vundne gevinster være skattefrie.

Sidst opdateret 9. december 2023

Martin Hansen Martin Hansen Casino ekspert & ansvarlig for den generelle information Martin er en af vores største casino entusiaster. Med arbejdserfaring fra flere online casinoer, har han valgt at dele sin brede viden via en række forskellige hjemmesider herunder cazino.dk - hvilket vi er meget taknemmelige for. Martins hovedfokus er brugervenlighed, sikkerhed og support på de casinoer der bliver listet. Han bruger sin ekspertviden og sikrer at alt er som det skal være. Martin Hansen Signature