Play‘N Go tager dig med på landet, med deres Crazy Cows spillemaskine. Ved første øjekast kan denne online spillemaskine se en smule kedelig ud. Men som min kære mor har lært mig, så skal man aldrig skue koen på skindet. Crazy Cows er nemlig fyldt med sjove og opfindsomme Bonus Funktioner. Blandt disse er en særlig van(d)vittig High Dive runde, der fik denne anmelders tanker tilbage på Sum 41’s populære musikvideo til In Too Deep fra 2001. Du skal dog ikke være bekymret for at komme på dybt vand i Crazy Cows. Tværtimod skal du håbe på vandet er dybt nok, når køerne kaster sig ud fra ladens tag og ned i vandtruget, for at imponere Bill the Bull, og ikke mindst sikre dig gode gevinster.
Crazy Cows funktioner
Crazy Cows er en rimelig standard spillemaskine, med 5 rullere, 3 rækker og 15 paylines. Der er dog en række sjove og interessante Bonus funktioner. Disse vil jeg komme nærmere ind på nedenfor, men først lidt om symbolerne.
Crazy Cows Symboler
Crazy Cows er fyldt med originale symboler, der alle bidrager til temaet, og de traditionelle lavt udbetalende spillekort, er her erstattet med bogstaver. C, R, A, Z, og (du gættede det) Y. Derudover er der en række forskellige køer, en Majskolbe, en Hjertehalskæde, der fungerer som Joker, Bill the Bull symbolet, som er din Wild, Hunden, som er Scatter og Laden, som fungerer som bonus symbol.
Du skal bruge 3-5 af samme symbol for at få gevinst, og herunder kan du se hvor mange mønter du vinder på hvert symbol.
Low value
- Z og Y: Giver 5, 20 eller 100 mønter i gevinst.
- R og A: Giver 10, 35 eller 125 mønter.
- Majskolbe og C: Giver 15, 50 eller 150 mønter.
Premium value
- Ko i pink ramme: Giver 25, 100 eller 250 mønter.
- Ko i grøn ramme: Giver 50, 200 eller 500 mønter.
- Ko i gul ramme: Giver 75, 300 eller 750 mønter.
Bonus
- Wild: Tyren Bill the Bull er Wild symbol, og substituerer for alle almindelige symboler. Derudover udbetaler symbolet hhv 10, 100, 500 eller 2500 mønter for en vinder kombi.
- Scatter: Hunden er Scatter, og giver adgang til Free Spins. Derudover udbetaler symbolet hhv 2, 3, 20 eller 50 mønter for en vinderkombination.
- Bonus: Laden er bonus symbol, som giver adgang til bonus runde.
- Joker: Hjertehalskæden hjælper med at skabe Re-Spins.
Crazy Cows Bonus funktioner
Re-Spin funktionen
For at aktivere Re-Spin funktionen, gælder det om at lande en Bill the Bull Wild på det 3. hjul. Dernæst skal du have en Hjertehalskæde på de to tilstødende hjul. Du får nu 5 Re-Spins. Eftersom Bill the Bull bliver siddende på sin plads, har du mulighed for at vinde 2 ekstra Re-Spins.
High Dive Bonus funktionen
High Dive Bonusrunden i Crazy Cows er en utrolig morsom, opfindsom og på grænsen til absurd runde. Præmissen er, at du som en af de køerne skal imponere Bill the Bull. Ikke med en dans eller en sang eller måske et modeshow, men noget så besynderligt og langt fra landbrugets verden, som en udspringskonkurrence.
Du aktiverer denne runde når Laden lander på hjul 1, 3 og 5 på vilkårlige rækker. Du skal nu vælge hvilken af køerne du vil have til at forsøge sig med et udspring. Afhængigt af hvor godt det går, kan du vinde mellem 10 og 15 Free Spins, med en 2x multiplier.
Free Spin funktionen
Free Spin funktionen kommer i forlængelse af High Dive runden. Denne bestemmer hvor mange Free Spins du får til at starte med. Her kommer Hunden ind i billedet, og jo flere af disse Scatter symboler du lander, jo højere vil din multiplier stige. Dog op til max 5x. Free-Spin funktioner kan genaktiveres, og du kan ende ud med hele 50 Free-Spins på en rundel. Med en multiplier på 5x er der altså mulighed for kæmpe gevinster.
Find gratis spins uden indbetaling her.
Gamble funktionen
Sidst men ikke mindst har vi Gamble funktionen i Crazy Cows, som er lige så lukrativ som den er simpel. Efter hver gevinst, kan du vælge om du vil beholde pengene, eller satse det hele på et gæt. Trykker du på Gamble knappen, bliver du nu præsenteret med et kort der vender nedad. Du skal gætte både kulør og nummer/bogstav, men kulør er nok til at du får dobbelt op på gevinsten. Gætter du på kulør og nummer/bogstav får du hele 4 gange din gevinst igen. Jeg behøver ikke fortælle dig hvad det kan gøre ved din konto efter 50 Free Spins med 5x multiplier vel?
RTP, Jackpot og Volatilitet
Crazy Cows har en gennemsnitlig RTP på 96,17%, og en medium Volatilitet. Der er en Jackpot på 2500 hvis du får 5 Bill the Bull symboler på en række, og der er potentiale for endnu større gevinster i Bonusrunderne.
Grafik og musik
Crazy Cows er måske ikke så Crazy som de mest Crazy spillemaskiner, men den følger godt med. Temaet er udført i en tegneserie stil, lidt a’la Disney, hvori dyrene bliver tillagt menneskelige værdier og attributter, og animationer som fx den muskuløse Bill the Bull der laver trutmund og tager selfies, er en fryd for både øjne og lattermuskler. Musikken er svær at genrebestemme, men passende, og ikke så ulidelig at jeg følte mig nødsaget til at slukke for den.
Kort sagt
Der er masser af sjov at finde i Crazy Cows, både for den forsigtige gambler, og den vovede high roller. Bonus funktioner som High Dive og Gamble, er med til at gøre spillet både morsomt og spændende, og vigtigst af alt potentielt lukrativt. Så træk i et par gummistøvler og en ternet skjorte, og tag springet sammen med de skøre køer i Crazy Cows fra Play’N Go.
Find den bedste casino bonus netop nu.