Er der noget mere nervepirrende og intenst end en god gammeldags biljagt? Spørger du denne anmelder vil svaret være et højt og rungende “JA! Biljagter er noget af det kedeligste ved actionfilm, har man set en har man set dem alle!”. Med den massive popularitet Fast and Furious franchisen har haft, må jeg dog erkende at jeg er rimelig alene med den opfattelse. De fleste mennesker elsker nemlig lyden af en brølende motor, hvinende jul på asfalt, og faren der er forbundet med fx drag-racing eller flugten fra en hær af politibiler.
Temaet på NetEnts Online Spillemaskine fra 2016 er derfor nødvendigvis ikke for mig, men selve spille oplevelsen faldt på alle måder i min smag, så følg med mens jeg gennemgår dette innovative og oktan fyldte Slot, og find ud af præcis hvorfor NetEnt har valgt at kalde det Drive: Multiplier Mayhem
Drive: Multiplier Mayhem funktioner
Vi starter stille og roligt ud her, med en tilsyneladende på alle måder almindelig spilleflade. Din karakter er vovehalsen Jette, og hendes verden er sat op på 3 rækker, 5 rullere og 15 paylines. Dit mål er at slå dine konkurrenter Bruiser, Twitch og Hamaki i en række drag-races, og gevinsten for hver sejr er ikke til at kimse af, men mere om det senere.
Symboler
De mest indbringende symboler i denne Online Spillemaskine, kommer i form af de 4 hovedpersoner: Jette, Twitch, Hamaki og Bruiser. Dernæst følger forskellige racerbiler, og spillekort der ligner nogen har fundet de dyreste fælge på markedet, og lavet et sæt kort ud af dem. Scatter symbolet er en silhuet af 3 mænd (man må formode Twitch, Hamaki og Bruiser) som lander på ruller 2-4, der er et Nitro symbol, som har en helt speciel bonus funktion, og sidst men ikke mindst et særligt Wild symbol i form af et speedometer, som erstatter alle symboler på nær Scatter og Nitro, og som kommer med en Multiplier tilknyttet.
Bonus funktioner
Der er 2 primære Bonus Funktioner i Drive: Multiplier Mayhem, og det lyder måske af lidt, men der er masser at tage hul på. For at forstå den lettere indviklede Free Spin runde, må vi først forstå den mere simple Multiplier Wild funktion.
Multiplier Wild funktionen
Udover at erstatte symbolerne på dine rullere, kommer alle Wild symbolerne med en tilknyttet Multiplier værdi, som relaterer sig til hvilken ruller symbolet lander på. Får du for eksempel en Wild på tredje ruller vil der være tilknyttet en 3x Multiplier. Får du flere Wilds på et spin, bliver Multiplierne gange op, og får du de maksimale 5 Wilds bliver din gevinst derved ganget med 120. Nu forstår vi hvor spillet tager sit navn fra.
Free Spins
Det bliver for alvor nervepirrende når Scatter symbolerne kommer i spil. Får du 3 Scatter symboler på et spin, bliver du nemlig sendt i Free Spin runden, og det er her Nitro symbolerne begynder at dukke op. Denne runde er sat op som en drag race konkurrence, og dit mål som Jette er at slå alle dine modstandere. De befinder sig på forskellige niveauer, men det er ikke sikkert du kan få lov at køre mod dem alle i første omgang.
Nitro
Når runden starter, får du 10 Free Spins, men som den udfolder sig kan du vinde flere. I løbet af runden vil der dukke Nitro symboler op, og disse bliver samlet sammen i bunden af skærmen og giver dig adgang til de forskellige niveauer, og for hvert 3. Nitro symbol du rammer, vil du stige i niveau, med op til 4 niveauer i alt.
Overlay Multiplier Wilds (OMP)
Alt imens du stiger i niveau, vil der blive tilføjet de såkaldte Overlay Multiplier Wilds (OMP). Dette er de Multiplier Wilds vi allerede kender, men med en tilføjet Overlay funktion, hvilket betyder at Wild symbolet flytter sig mellem rullerne ved hvert spin, og derfor hele tiden skifter i Multiplier værdi. Jo højere du når op i niveau, jo flere OMP vil du få.
Klar til at køre ræs
Som sagt foregår Free Spin runden i 4 niveauer, og for hvert niveau kører du mod en ny modstander
- Niveau 1: Den nemmeste modstander er Twitch, og han giver dig derfor hverken OMP eller flere spins.
- Niveau 2: Den næste i rækken er Hamaki, han er lidt sværere, og giver dig derfor 4 ekstra Free Spins, og 1 OMP.
- Niveau 3: Dette er din første runde mod Bruiser, og han giver dig 3 ekstra Free Spins, og 2 OMP.
- Niveau 4: Sidste runde mod Bruiser, som nu kun giver dig 2 ekstra Free Spins, men derimod hele 3 OMP.
Når du er nået til niveau 4, fortsætter runden indtil du er løbet tør for Free Spins.
RTP, Jackpot og Volatilitet
Drive: Multiplier Mayhem har en gennemsnitlig RTP på 96,7%, og en mellem-høj Volatilitet. Du kan spille for mellem 0,15 – 75 kr, og kører du med klatten og besejrer alle dine modstandere til topkarakter, kan du vinde 5109x din indsats.
Grafik og musik
Lydeffekterne i Drive: Multiplier Mayhem er som taget ud af en Fast & Furious film, eller måske nærmere et Need for Speed spil. Du kan nærmest dufte benzinen og den brændte gummi mens du spiller, og øjnene frydes over synet af de sexede og barske karakterer, som bebor dette lille univers.
Kort Sagt
Hvad enten du er ligesom mig, og absolut ingen interesse har i hverken biler, drag racing eller stramt lædertøj, eller du som mange andre ikke kan få nok, så er Drive: Multiplier Mayhem et spil for dig. Multiplier Wild funktionen er spændende og indbringende, og den innovative Free Spin funktionen, hvor du som Jette drag-racer mod dine barske mandlige konkurrenter, er ganske enkelt suveræn fra start til slut. Er du nybegynder i Online Spillemaskine verdenen, bør du måske prøve med noget mere simpelt før du giver dig i kast med dette Slot, men hvis du ikke kan vente, så genlæs denne anmeldelse indtil du føler dig fortrolig med det hele, og så er det ellers bare om at spænde sig fast og trykke speederen i bund, i Drive: Multiplier Mayhem fra NetEnt.