Pragmatic Play er ikke kendt for de vilde online spillemaskiner med omfattende bonusrunder, men derimod for den mere “pragmatiske” tilgang til gambling, og Juicy Fruits er ikke en undtagelse. Du får her en online spillemaskine der giver nogenlunde lige præcis hvad du kan forvente, og ikke mere, men heller ikke mindre. For den afslappede spiller er der masser af fornøjelse at finde her, og hvis det er dig, så læs endelig med her og se om Juicy Fruits ikke var en maskine du burde tjekke ud.
Juicy Fruits online spillemaskine funktioner
Juicy Fruits lægger alternativt ud, med et 5×5 gitter og 50 gevinst linjer. Sørg for at du får indstillet dit væddemål inden du går i gang med at spinne, der er nemlig flere variabler. Klikker du på enten + eller – ude i højre side popper en menu op, og her vælger du så din møntværdi og hvor mange du vil satse ad gangen, og nedenunder kan du så se hvad du satser i alt.
Juicy Fruits symboler
Der er proppet op til randen med symboler i Juicy Fruits, men eftersom de fleste af dem har samme værdi, virker det en smule overflødigt, og faktisk mere forvirrende end det kunne være. Så hellere færre symboler, med hver deres unikke værdi, men det er bare min mening.
Low value
- Lime, Kirsebær, Citron, Appelsin: Disse 4 saftige sager deler en værdi på hhv 0.2x, 0.48x eller 2x din indsats.
Low Premium value
- Fersken, Klokke, Jorbær: Hvad i alverden en klokke laver midt i en kavalkade af frugt symboler, må du spørge Pragmatic Play om, og jeg er ikke engang sikker på de kan svare på det. Men det er også underordnet, klokken deler værdi med de 2 andre frugter her på hhv 0.32x, 0.8x eller 3x.
Premium value
- Kiwi: Første symbol med sin egen unikke værdi, som er 0.4x, 1.6x eller 6x din indsats.
- Hindbær: For en vinderkombination på denne udsøgte frugt får du hhv 0.48x, 3x eller 10x din indsats igen.
- Vandmelon: Her får du 0.72x, 4x eller 15x din indsats igen for en vinder kombi.
- Lucky Number 7: Klassikeren i toppen giver dig hhv 1x, 5x eller 24x din indsats igen.
Bonus symboler
- Wild: Kronen er Wild symbolet, og udover at substituere for alle andre symboler end scatter, har den en værdi af 1x, 5x og 24x din indsats, hvis du får 3 på en gevinst linje.
- Scatter: Diamanten er scatter symbolet, og bruges til at få Free Spins.
Juicy Fruits Bonus funktioner
Der er 2 bonus funktioner du skal være opmærksom på i Juicy Fruits, den ene hører sig egentlig mest til grundspillet, men vi tager den med hernede alligevel.
Ante Bet
I grundspillet har du mulighed for at forhøje din sandsynlighed for at få Free Spins. Som udgangspunkt er du givet en 25x væddemåls multiplier, og lader du den stå er det normalt spil. Vælger du at sætte multiplieren op til 30x bliver din chance for Free Spins fordoblet, men du vil naturligvis miste mere på hvert spin du ikke vinder på.
Free Spins
Juicy Fruits har en meget fed niveau baseret Free Spin runde, hvor både scatter og wild symboler kommer i spil. Du aktiverer runden ved at få minimum 3 scatter symboler på et enkelt spin, og du starter runden med 6 Free Spins, og en såkaldt roaming wild, dvs en wild der vokser i løbet af runden, og som fylder en enkelt plads til at starte med, også kaldet 1×1. Hver scatter du lander i løbet af runden bliver samlet ind, og når du får 3, vil du stige et niveau, og få mellem 1-3 nye Free Spins, samt en større roaming wild. Der er 5 niveauer:
- Niveau 1: Du starter her, med 6 Free Spins, og en 1×1 roaming wild.
- Niveau 2: Du har 1-3 Free Spins, og en 2×2 roaming wild.
- Niveau 3: Du har 1-3 Free Spins, og en 3×3 roaming wild.
- Niveau 4: Du har 1-3 Free Spins, og en 4×4 roaming wild.
- Niveau 5: Sidst niveau, du har 1-3 Free Spins, og en 5×5 roaming wild.
Det sidste du skal vide omkring Free Spin runden er, at antallet af scatter symboler der aktiverer runden har en betydning.
- 3 scatters: Du starter runden uden noget ekstra.
- 4 scatters: Du starter runden med 1 scatter allerede samlet.
- 5 scatters: Du starter runden med 2 scatters allerede samlet.
Juicy Fruits RTP, Jackpot og Volatilitet
Juicy Fruits har en meget gennemsnitlig RTP på 96,52% og en høj volatilitet. Jackpotten er på 5000x din indsats, og kan vindes både i grundspillet og i Free Spin runden. Vinder du jackpot i Free Spin runden før den er ovre, bliver den automatisk afsluttet.
Juicy Fruits grafik og musik
Musikken i Juicy Fruits var rigtig lækker i mine ører, men jeg har også en svaghed for den type luxuriøse 90’er lounge musik, og hvis du ikke deler min begejstring kan du slukke og smide Slipknot (gættede jeg rigtigt?) på. Grafisk er der ikke meget på spil, det hele er som det skal være, og intet mere.
Det mest pudsige ved Juicy Fruits var lydeffekterne, og her taler jeg ikke om lyden af hjulene der spinner. Af en eller anden uforklarlig grund (product placement?) hører spilleren med jævne mellemrum den velkendte, sprøde, tørst stimulerende lyd af en dåse sodavand der bliver åbnet og hældt i et glas. Jeg tænker på en helt bestemt sodavand, og det gør du nok også, men hvad det har med frugt temaet at gøre, må du, endnu engang, spørge Pragmatic Play om.
Kort Sagt
Juicy Fruits er en fin online spillemaskine, der er ikke så mange overraskelser, der er ikke så meget at holde styr på, men der er en flot jackpot og en hyggelig Free Spin runde. Meget mere er der ikke at sige, så hvis det lyder interessant, så kan du hoppe ind forbi fx dette online casino og giv Juicy Fruits et skud.