Mythic Maiden fra NetEnt er en online spillemaskine for dem, der tænder på lidt gåsehud i løbet af deres spil. Temaet er nemlig sort magi, og den mystiske kvinde som udfører magien. Jeg kom med det samme til at tænke på Tia Dalma fra Pirates of the Caribbean serien, som hjælper piraterne med at finde Jack Sparrow, det er fuldstændig samme vibe som hendes lille hytte dybt i junglen, og jeg ved da at jeg personligt fik rigeligt med myrepatter da jeg så den scene som barn. Så er du mere til grønne marker og søde dyr, så er Mythic Maiden ikke noget for dig, det kan jeg sige allerede ved første øjekast, men hvis du ikke er bange af dig, så læs med herunder og se hvad Mythic Maiden fra NetEnt ellers har at byde på.
Mythic Maiden spillemaskine funktioner
Mythic Maiden har et ganske standard gitter med 5 hjul på 3 rækker, og der er 30 gevinst linjer. Den Tia Dalma lignende hytte danner baggrunden for spillet, og bidrager til den dystre atmosfære, og til højre for gitteret står en kiste med et uhyggeligt hoved på toppen, et forfærdeligt tortur instrument kaldet en Iron Maiden (google det), men den vender vi tilbage til. Før du går i gang, skal du være opmærksom på de forskellige måder du kan opsætte dit spil.
- Coin Value: Det første du skal kigge på, er hvor meget du ønsker dine mønter er værd. Indstil dette her.
- Bet Level: Nu kan du vælge at forhøje dit væddemåls niveau (bet level), som egentlig bare betyder hvor mange mønter du vil spille for.
- Max Bet: Føler du dig heldig, men for doven til at maxe ud på de to ovenstående funktioner, så klik blot på Max Bet, og du vil
- Auto Play: Navnet giver lidt sig selv, klik her hvis du ønsker hjulene skal rulle af sig selv. Du kan vælge helt op til 1000 automatiske spins, og du kan skræddersy hvornår du ønsker selv at tage over, fx er det meget fedt selv at styre showet når man vinder Free Spins.
- Quick Spin: Den eneste funktion, som ikke er umiddelbart synlig, her skal du ned i venstre hjørne og klikke på svensknøglen (ja den er meget lille) for at vælge denne mulighed.
Når du har sat alt op som du ønsker, er du klar til at spille, og derfor er det tid til at kigge på symbolerne i denne online spillemaskine.
Mythic Maiden symboler
Symbolerne i Mythic Maiden passer perfekt til stemningen, selv de kedelige kortspil symboler har fået et næsten overdrevet pift, i form af at være stearinlys, som er smeltet næsten til ukendelighed. Du skal bruge mellem 3 og 5 symboler på en gevinst linje for at vinde, med undtagelse af det mest værdifulde symbol, som også giver gevinst for 2 på en linje.
Low value
- 10: I bunden starter vi med gevinster på hhv 0.23x, 1x eller 2.33x din indsats.
- J: For en vinder kombi på dette symbol får du hhv 0.267x, 1x eller 2.67x din indsats igen.
- Q: En vinderkombination på dronningen giver dig hhv 0.3x, 1x eller 3x din indsats i gevinst.
- K: Får du gevinst på kongen er det hhv 0.33x, 1.167x eller 3.33x din indsats du får igen.
- A: Her får du 0.5x, 1.33x eller 4.167x din indsats i gevinst for en vinderkombination.
Low Premium value
- Kiste: Denne røde opbevarings genstand indeholder hhv 0.83x, 1.67x eller 5x din indsats i gevinst, lad os håbe den ikke indeholder andet.
- Sort Edderkop: Jeg har aldrig i mit liv ønsket mig at se FLERE edderkopper, men her så jeg mig nødsaget, da dette modbydelige dyr giver hhv 1.33, 3.33 eller 6.67x din indsats igen.
Premium value
- Bog: Ud over at jeg må formode at denne bog indeholder en verden af forfærdelige forbandelser, kan jeg berette at den dog også indeholder 1.67x, 5x eller 16.67x din indsats, så måske er det risikoen værd.
- Skelethoved: Med henblik på det nedenstående symbol, er det ikke just en trøst at dette ikke er fra et menneske, men formodentlig blot en abe, troldkvinden her gemmer det værste til sidst. Indtil da kan du vinde hhv 2x, 6.67x eller 33.33x din indsats på dette symbol.
- Krympet hoved: Jeg kunne læse mig til at disse hoveder ikke er taget ud af fiktionen, men rent faktisk var en praksis i mange stammer rundt omkring i verden, de skar deres fjenders hoveder af, krympede dem, og hang dem op som trofæer. At dette bizarre trofæ er blevet brugt i sort magi er ikke underligt, men du må overkomme din frygt, og tage imod de 0.167x, 2.33x, 10x eller 66.67x din indsats du kan få i gevinst.
Bonus symboler
- Wild: Gennem vinduet i hytten ser du månen, og klynger dig desperat til at den virkelige verden som du kender, og som trods alt er tryg, ligger lige uden for den hytte du på nuværende tidspunkt befinder dig i. Wild symbolet substituerer som sædvanligt for alle andre symboler med undtagelse af scatter, og alle gevinster, som indeholder et eller flere wild symboler, bliver ganget med 3x.
- Scatter: Jeg må bryde den 4. væg, og erkende at jeg ikke aner hvad det skal forestille. 2 sædceller, en blå og en rød? En dreng og en pige måske? Som jagter halen på hinanden? Vurder selv, det vigtige er at du skal bruge 3 af disse symboler for at få Free Spins.
Mythic Maiden Bonus funktioner
Trods det gennemførte tema er der kun 1 bonus runde i Mythic Maiden, nemlig de klassiske Free Spins.
Free Spins
Får du 3, 4 eller 5 scatter symboler på vilkårlige pladser på gitteret, vinder du hhv 10, 15 eller 30 Free Spins. Når du klikker dig videre, kommer du tilbage til gitteret, men nu åbner Iron Maiden kisten sig, og i en sø af magi dukker der forskellige multipliers op til overfladen i løbet af dine Free Spins. Hver gang du får gevinst, vil denne blive ganget med den multiplier som flyder rundt i det øjeblik du vinder, og det kan være hhv 2x, 3x, 4x, 6x eller hele 10x. Derudover kan du vinde flere Free Spins, og genstarte runden hvis du i løbet af runden får 3 eller flere scatters.
Mythic Maiden RTP, Jackpot og Volatilitet
Mythic Maiden har en pæn RTP på 96.6%, men en lav volatilitet. Jackpotten på denne online spillemaskine er hele 59.940x din indsats.
Mythic Maiden grafik og musik
Der er ingen musik i Mythic Maiden, hvilket i mine øjne supplerer den i forvejen skumle atmosfære. Dog lagde min indre trommeslager mærke til at hjulene stopper i en bestemt rytme hver gang, som jeg fandt ganske fængende, dog ikke i flere timer i træk. Grafisk er det hele ganske gennemført, temaet er blevet udført uden at det er på det helt lave blus, men når det er sagt kunne der godt være skruet op for detaljerne, og dermed uhyggen, hvis du spørger mig.
Kort Sagt
Mythic Maiden fra NetEnt er en hyggelig spillemaskine, på den uhyggelige måde. Det er dog ikke værre end de fleste kan være med på det, og jeg mangler stadig at se en online spillemaskine for ægte horror fans, men umiddelbart virker det ikke som et sats nogle udviklere ønsker at kaste sig ud i. Mythic Maiden vinder nok point på temaet og udførelsen, men mister en del af disse igen, når man opdager at der kun er 1 bonus funktion, også selvom denne er ganske lukrativ. Så er der selvfølgelig den høje jackpot, og alt i alt vejer det op til en online spillemaskine der ligger lige omkring gennemsnittet. Du skal spille Mythic Maiden for temaet, og hvis det er noget for dig, så kan den varmt anbefales, og du kan finde den på en af disse NetEnt casinoer.