Prosperity Palace er en hyggelig lille online spillemaskine fra Play’N Go, som inviterer dig indenfor på et traditionelt kinesisk palads, hvor 2 tvillinger er hovedpersonerne, som skal lede dig til store gevinster. Prosperity Palace er hverken den første eller sidste online spillemaskine jeg kommer til at anmelde med et kinesisk tema, og med nogle år på bagen er det svært at se bort fra lighederne og kigge på forskellighederne, men jeg vil alligevel gøre mit bedste.
Prosperity Palace spillemaskine funktioner
Prosperity Palace er en ganske standard online spillemaskine, med 3 rækker, 5 hjul og 10 gevinst linjer. Sidstnævnte er lidt lavt, men det har ikke den store betydning for dit spil. Der er dog andre ting som kan have stor betydning for hele din oplevelse, hvis du ikke har styr på dem, og det er de generelle spille funktioner, som vi lige hurtigt vil gennemgå.
- Bet: Her indstiller du dit væddemål, og det er ganske simpelt.
- Auto Play: Denne indstilling giver dig mulighed for at slippe musen, eller telefonen, og lade spillet køre af sig selv, og gevinsterne tikke ind på kontoen automatisk. Der er dog nogle underliggende funktioner du skal være opmærksom på, som for eksempel at stoppe funktionen, når du har mistet en bestemt sum penge.
- Fast Play: Denne funktion sætter farten lidt op på begivenhederne.
- Auto Adjust Bet: Denne funktion har jeg aldrig rigtig forstået, men den bevirker at dit væddemål automatisk bliver nedjusteret, hvis du ikke har nok på din konto til at blive ved med at spille med din nuværende indsats.
- Sound: Slår lyden til eller fra.
Nu skulle du gerne være rimelig godt klædt på til at begynde at spille, så lad os kigge på de forskellige symboler, og hvad de er værd.
Prosperity Palace symboler
Vi har 3 unikke symboler, en pige, en dreng (begge ridende på koi fisk) og hvad jeg må formode er et smykke af en art, og i den lave kategori har vi en række kort symboler med samme værdi. Ikke så inspireret, til gengæld giver på 2 – 5 symboler vinderkombinationer på halvdelen af symbolerne, mens den anden halvdel er standard; 3 – 5 for en vinder kombi.
Low value
- 10 og J: For en vinderkombination på et af disse symboler får du hhv 0.75, 3 eller 15 mønter igen.
- Q, K og A: Her hedder gevinsten hhv 1.5, 6 eller 22.5 mønter igen.
Premium value
- Smykke: Det første symbol der giver gevinst på 2 på en linje, giver dig 0.75, 2.25, 11.25 eller 37.5 mønter igen.
- Dreng på Koi: Her får du hhv 0.75, 3.75, 15 eller 75 mønter i gevinst.
- Pige på Koi: På dette symbol får du mellem 0.75, 7.5, 30 eller 150 mønter i gevinst for en vinderkombination.
Bonus symboler
- Wild: Wild symbolet er en grøn drage, som substituerer for alle andre symboler end scatter, og yderligere har sin egen værdi på hhv 1.5, 15, 150 eller 750 mønter for en vinderkombination. Wild symbolet er således suverænt det mest værdifulde symbol i spillet.
- Scatter: Buddha er scatter symbolet, og giver dig adgang til Free Spins runden, hvori det fungerer som en wild.
Prosperity Palace Bonus funktioner
Prosperity Palace har en Free Spins runde og en gamble funktion, som ikke er en decideret bonus runde, men som er med til at krydre spillet betydeligt.
Gamble funktionen
Gamble funktionen er en funktion som Play’N Go ofte inkluderer i deres online spillemaskiner, og det er en yderst spændende, men også farlig, funktion. Kort sagt kan du gamble hver eneste gevinst, i håb om enten at gange den op med 2 eller 4. Dette sker ved at du gætter enten farve eller symbol på et kort, der vender med ryggen opad, gætter du farve er det 2 gange din gevinst, symbol er 4 gange. Det farlige er, at hvis du har succes med det, kan du gøre det igen, og igen, og igen. Dette indtil du enten har vundet 5 gambles i træk, eller taber. Problemet er, at selvom du taber på det 4. gamble, får du ikke lov at gå fra runden med den gevinst du fik på 2. eller 3. gamble, du går faktisk helt tomhændet tilbage til spillet. Der er altså meget at vinde, men alt at miste.
Free Spins
Scatter symbolet kan lande på hjul 1, 3 og 5, og får du 3 på samme spin aktiverer du Free Spins runden. Du får nu 10 Free Spins, og Buddha symbolerne fungerer som wilds i denne runde. Hvis du i løbet af runden får endnu 3 Buddha symboler på et spin, vinder du 10 nye Free Spins. Dette kan teoretisk fortsætte for evigt, og du kan derfor nå at vinde rigtig pænt, hvis du er heldig i denne runde.
Prosperity Palace RTP, Jackpot og Volatilitet
Prosperity Palace har en RTP på 96,25%, hvilket er ganske gennemsnitligt, og en lav volatilitet. Jackpotten er 50.000 mønter, så det er bare om at få skubbet til de hjul så de lander som de skal.
Prosperity Palace grafik og musik
Prosperity Palace har et behageligt soundtrack, nærmest meditativt, den type af musik du måske kan forestille dig spiller i baggrunden under en thai-massage eller en yogatime. Jeg er typen, der har nok spænding i selve spillet, jeg behøver ikke det dundrende soundtrack, der får pulsen til at stige, for at hygge mig, tværtimod, og således var musikken i Prosperity Palace lige noget for mig. Grafisk lænes der mod tegneserier, og med 2 børn i hovedrollen er det også ganske passende.
Kort Sagt
Jeg lovede jeg ville forsøge at kigge bort fra lighederne, og i stedet kigge på hvad der adskilte Prosperity Palace fra andre online spillemaskiner med samme tema, og jeg må erkende at jeg ikke formåede det. Måske fordi der ikke rigtig er nogen? Det betyder ikke at Prosperity Palace er en dårlig online spillemaskine af sit tema, det betyder bare at den ikke er noget særligt, og det behøver disse spil heller ikke være for at fange deres målgrupper. Så hvis du synes det lyder som noget for dig, så tjek et online casino ud her, og tag en chiller med Prosperity Palace.