Secrets Of Christmas spillemaskine anmeldelse

Secrets Of Christmas info

VolatilitetVolatilitet fortæller hvor ofte og hvor meget du vinder. En lav Volatilitet giver dig mange, men små gevinster. En høj Volatilitet giver dig få, men større gevinster.Mellem
RTPRTP fortæller dig hvor mange % du kan forvente at få igen af din indsats, hvis du spiller et gennemsnitligt spil, og ikke vinder nogle jackpots eller andet særligt.96,72%
Højeste multiplikatorx1250
Hjul x rækker5x3
Gevinstlinjer25
ProducentNetEnt

Spil Secrets Of Christmas her

Skæbnen vil, og jeg siger skæbnen, da jeg skriver mine anmeldelser efter en alfabetisk liste og ikke efter behag, at jeg sidder og skriver denne anmeldelse blot få dage før december. Det kan du jo tro på eller lade være, men det er nu engang sandheden. Det betyder som bekendt, at Mariah Carey har været i radioen i godt 2 måneder, Wham har fulgt godt trop, og nu er vi så ellers ved at være klar til at gå all in på alle de hyggelige traditioner vi har, med start d. 1/12. For online spillemaskine-entusiaster er det derfor også tiden at finde et spil med juletema, og disse er der naturligvis ikke mangel på. NetEnt har givet et bud, ved navn Secrets Of Christmas, og denne online spillemaskine beskæftiger sig især med netop dette, julens hemmeligheder, i form af gaver og andre overraskelser. Dette bør så vidt jeg kan se særligt komme til udtryk i Bonus funktionerne, så lad os uden yderligere omsvøb komme videre i teksten, så vi kan se hvilke overraskelser, der venter. 

Secrets Of Christmas funktioner 

Secrets Of Christmas er som udgangspunkt en ganske traditionel online spillemaskine, med 3 rækker, 5 hjul og 25 gevinst linjer, og ligesom andesovsen skal være som mor lavede den, så skal en online spillemaskine med juletema være ligesådan, traditionel. 

Opsætning

I enhver online spillemaskine er der en række funktioner som har betydning for din overordnede spilleoplevelse, og det er derfor vigtigt du får styr på disse før du fortsætter, ellers ender du potentielt med et alt for hurtigt overstået spil, eller måske går du glip af en kæmpe gevinst. Jeg har oversat og forklaret de vigtigste funktioner for dig her.

  • Coin Value: Møntværdi, her vælger du hvor meget hver eneste mønt skal være værd. 
  • Coins: Mønter, her kan du se hvor mange mønter du har tilbage i din pulje, tallet ændres når du justerer på Coin Value.
  • Level: Niveau, her vælger du niveauet af dit væddemål, hvilket i effekt betyder hvor mange mønter du vil spille for. 
  • Bet: Væddemål, her ser du dit væddemål, det ændres når du justerer på Level. 
  • Max Bet: Denne funktion lader dig spille på det højest mulige Level, med et enkelt klik. 
  • Auto Play: Automatisk spil, vælg op til 1000 automatiske spins. 
  • Quick Spin: Hurtige spins, vælg denne funktion hvis du synes det hele går lidt for langsomt. 

Secrets Of Christmas symboler

Der er 12 symboler at holde styr på i Secrets Of Christmas, og de er som udgangspunkt baseret på den amerikanske udgave af jul, med symboler på traditioner som vi i hvert fald aldrig har observeret i min familie, men som samfundet amerikaniseres, er det hele nok på vej. Det skal nævnes at der er et lækkert twist på de ellers så kedelige kort symboler, som denne anmelder godt kan sætte pris på, principper eller ej. Symbolerne deler vi op i 4 kategorier, og her kan du se hvad du kan vinde på dem hver især. 

Low value

  • 10: Vi starter stille ud, med gevinster på 5, 15 eller 50 mønter for en vinderkombination på 10’eren. 
  • J: På knægten får du hhv 5, 15 eller 75 mønter igen for en vinder kombi. 
  • Q: Her er gevinsten hhv 5, 20 eller 100 mønter. 
  • K: Kongen giver dig mellem 5, 25 og 125 mønter igen for en vinder kombi. 
  • A: En vinderkombination her giver dig gevinster på hhv 5, 30 eller 150 mønter. 

Low Premium value

  • Gavesok: Første eksempel på en ikke-dansk juletradition er sokken over pejsen. Det kan tilnærmelsesvist sammenlignes med kalendergaver, som de fleste af os nok kender til, og gaven er den samme alle 24 dage med dette symbol, nemlig 10, 50 eller 200 mønter for en vinderkombination. 
  • Mælk og småkager: Her har vi danskere også en lignende tradition, men i stedet for at stille mælk og småkager frem til julemanden, foretrækker vi at stille risengrød frem til nisserne, i håb om en god belønning under træet. Belønningen her er på hhv 10, 75 eller 300 mønter i gevinst. 
  • Kagehus: Kagehuset har heller aldrig været en del af min jul, men måske din, da denne tradition er mere international. Om ikke andet, så er der i hvert fald en international gevinst på 15, 100 eller 500 mønter for en vinder kombi. 

Premium value

  • Julekrans med lys: Jep, denne her kender vi, både i form af kalenderlys, såvel som den udvidede udgave, adventskransen. Gevinsten her er hhv 20, 150 eller 750 mønter. 
  • Klokke: Bjældeklangen høres overalt, i dag oftere i popsange end på hestevogne, men vi ved alle hvad det betyder. Julen bliver ringet ind med gevinster på 25, 300 og 1250 mønter i gevinst. 

Bonus symboler

  • Wild: Selveste Skt. Klaus, julemanden som vi kalder ham, er wild symbol, og substituerer for alle andre symboler end scatter. 
  • Scatter: Secrets Of Christmas har et usædvanligt detaljeret scatter symbol, i form af en masse legetøj, og du skal bruge dette symbol til at aktiverer Free Spins. 

Secrets Of Christmas Bonus funktioner

Secrets Of Christmas har kun en enkelt bonus runde, nemlig Free Spins runden, men denne gemmer dog på en lille ekstra runde. 

Free Spins

Du aktiverer Free Spins runden ved at lande 3, 4 eller 5 scatter symboler på vilkårlige felter på gitteret. Det er væsentligt hvor mange, da dette har en effekt på næste stadie. Du bliver nemlig først og fremmest præsenteret for et fantastisk billede, en julestue med en velstand af legetøj som jeg sjældent har set, og du skal nu vælge gaver, og forsøge at skrabe så mange ekstra funktioner sammen som muligt, til at krydre dine Free Spins. Hvis du ikke allerede har gættet det, så er det antallet af scatter symboler du har aktiveret runden med, som bestemmer hvor mange gaver du må vælge. Der er 20 gaver i alt, og 4 forskellige funktioner du kan få glæde af. 

Ekstra Spins

Du starter runden med 10 Free Spins, men du kan tilføje 1, 2, 3, 4, 5 eller 10 ekstra Free Spins for hvert stykke legetøj, der indeholder denne bonus. 

Wild Hjul

Denne funktion giver dig en Julemanden i hele sin pragt, det vil sige et wild symbol, som dækker 2 eller 4 hele hjul, og bliver stående på sin plads indtil runden slutter, for at give dig maksimalt gevinstpotentiale.  

Multipliers

Det skal altid være en lille smule forvirrende, derfor siger man at der er 1x multiplier på alle gevinster, det vil sige du skal gange dine gevinst med 1, og det giver jo, ja du ved nok. Det giver mere mening når man snakker om ekstra multipliers, for her kan du nemlig vinde 1x eller 2x multipliers, som bliver lagt til den 1x du i forvejen har, hvilket i effekt giver mindst 2x, måske 3x. Er det mange tal at forholde sig til? Så lader jeg være med at gå ind i hvad det kan nå op på hvis du vælger 5 gaver der alle inkluderer denne bonus (hint: det er muligvis 15x multiplier)

Ekstra Wild symboler

Titlen taler næsten for sig selv, du får ekstra wild symboler, dog på bekostning af de 2 Premium symboler. Sagt på en anden måde, klokken og lyskransen bliver lavet om til wild symboler, så længe runden varer. 

RTP, Jackpot og Volatilitet

Secrets Of Christmas har en ret høj RTP på hele 96,72% samt en medium volatilitet. Jackpot er 1250x din indsats. 

Grafik og musik

Det virker tydeligt for mig, at NetEnt har satset på de æstetiske elementer i håb om at konkurrere mod de mange andre jule tematiserede online spillemaskiner, og det er måske ikke helt dumt. Julen handler for de fleste om stemningen mere end noget andet, og her har NetEnt simpelthen skruet max op for alle blus. Det er næsten forgæves at forsøge at forklare hvor lækkert og hyggeligt grafikken og animationerne er, men det kan nævnes at Free Spins runden udspiller sig til lyden af “Jingle Bells”, på dansk “Bjældeklang”, som vi alle kender.  

Kort Sagt

Secrets Of Christmas er en glimrende online spillemaskine for sit tema, og selvom jeg ikke har prøvet i nærheden af alle online spillemaskiner med dette tema, er jeg sikker på at Secrets Of Christmas ligger godt placeret på den rangliste. Det spillet måske kunne mangle, er et appeal, som rækker ud over juletiden, hvilket NetEnt ville opnå med mere kræs for selve spiloplevelsen, for eksempel i form af flere og mere avancerede bonus funktioner. Men samtidig kan man spørge sig selv, hvorfor skulle de dog det? Julen er 1 måned hvert år, det er mere end de fleste online spillemaskiner kan holde en spillers opmærksomhed, og hvis NetEnt har succes med at holde folks opmærksomhed med en stemningsfuld online spillemaskine, hvorfor så ikke satse på det? Det lader til det har været deres tanker med Secrets Of Christmas, og jeg kan varmt anbefale denne online spillemaskine til alle, omend kun i december måned. Find Secrets Of Christmas på et online casino

Spil hos følgende casinoer:Miami Jackpots, Casino999, LuckyMe Slots, Swift Casino, Karamba og Dansk777
Secrets of Christmas
Carsten Lange

Carsten Lange

Casino ekspert & ansvarlig for spillemaskine anmeldelser

Carsten har en stor passion for online casinoer og har før arbejdet for flere casinoer da han var bosiddende på Malta. Nu bor han i Århus og har til dagligt ansvaret for vores mange anmeldelser af spillemaskiner. Carsten har en bred viden om alt lige fra de mere nørdede ting som spillemaskinernes RTP, og til de mere bløde emner som brugervenlighed og design.