Super Wheel fra Play’N Go er ikke din typiske online spillemaskine. Det er faktisk knapt en online spillemaskine i det hele taget, nærmere en roulette maskine, men eftersom vi beskæftiger os med online casinoer, skal der være plads til alle. Derfor vil vi, så præcist som muligt, guide dig igennem Super Wheel, så du kan foretage en velovervejet beslutning om, hvorvidt du vil spille eller ej.
Super Wheel online spillemaskine funktioner
Super Wheel er en slags roulette, blandet med lykkehjul (hvilket i sig selv er inspireret af roulette) men vi kalder det hverken eller, det er blot, Super Wheel. Det er vigtigt at have i mente fra start, ellers kommer du hurtigt til at spille på forkerte antagelser. Først og fremmest kan du ikke satse på en farve for en 50/50 gevinst chance, og hvis du tror du kan (som jeg gjorde) kommer du hurtigt til at gå surmulende fra bordet.
Sådan spiller du
I nederste højre hjørne finder du dine chips. Du skal nu satse en mængde mønter, og du kan vælge mellem 1, 5, 10, 25 og 100. Dernæst skal du vælge hvad du vil satse dine mønter på, og der er forskellige odds som er rimeligt nemme at gennemskue. Det er også her det er vigtigt du ikke tror du kan satse på enten sort eller rød, for så får du altså en lang næse. På hjulet ser du en masse forskellige tal, og et par enkelte specielle felter. Der er forskelligt antal tal på hjulet, og oddsene bliver udregnet efter hvor mange der er, fx er halvedelen af hjulet dækket af “1”, og der er derfor 1:1 odds for at ramme en 1’er. Resten ser således ud:
- 1: Her får du 1:1 odds
- 3: Her er der odds på 3:1
- 5: Odds her er 5:1
- 11: Her får du odds på 11:1
- 23: Odds på 23:1
- Sort hestesko: Her hedder dine odds 47:1
- Rød firkløver: Også her får du odds på 47:1
Det hænder at man kommer til at klikke forkert, eller ganske enkelt bare ombestemmer sig, og her kan du vælge den lille X chip, og blot klikke på de felter hvor du ikke ønsker at satse alligevel. Når du er helt klar klikker du på Spin, og så kører hjulet.
Opsætning
Du har mulighed for at pille ved nogle forskellige funktioner, for at gøre dit spil mere fornøjeligt, og måske nemmere at overskue. Disse funktioner kan findes i nederste venstre hjørne, enten frit fremme eller under menuen med de 3 streger ovenpå hinanden.
- Clear all: Hvis du føler flere af dine sats var forkerte kan du vælge denne funktion, og alle dine chips bliver nu fjernet, så du kan begynder forfra.
- Rebet: Er du landet på en indsats du er pænt tilfreds med, kan du vælge Rebet, og din sidste indsats bliver nu automatisk lagt ud igen.
- Sounds: Her vælger du om du vil have eller undvære lydene i spillet.
- Voices: Her vælger du om du vil have eller undvære stemmerne i spillet.
- Clear table on winning game rounds: Her vælger du om bordet skal ryddes når du får gevinst, eller om dine chips skal blive liggende så du er klar til at satse igen.
- Clear table on losing game rounds: Her vælger du om bordet skal ryddes når du taber, eller om dine chips skal blive liggende så du er klar til at satse igen.
- Auto-start game round after Rebet: Når du vælger Rebet skal du altid lige klikke en gang mere på Spin, medmindre du aktiverer denne funktion, så vil et enkelt klik på Rebet starte hjulet.
- Fast Play: Vælg denne funktion hvis du er utålmodig, og gerne vil have hjulet til at dreje lidt hurtigere.
Super Wheel grafik og musik
Der er ikke noget musik som sådan i Super Wheel, blot nogle lydeffekter som følger med de forskellige handlinger i spillet. Der er en kvindestemme, der fungerer som en digital croupier, og fortæller dig ting du nemt kan deducere selv. Spillet er ganske pænt lavet, uden alt for meget spas og ballade.
Kort Sagt
Super Wheel er, tro det eller ej, et spil for dig der gerne vil tage en pause fra online spillemaskiner, og give en helt anden spilleoplevelse et skud. Det er hvad det er, du satser og ser hvad der sker, og satser så igen. Det kan hverken rigtig anbefales eller frarådes, men forhåbentlig har denne anmeldelse givet dig et praj om hvorvidt Super Wheel er et spil for dig, og hvis det lyder sådan, så kan du finde det på et online casino her.