“Lille spejl på væggen der, hvor meget kan jeg vinde her?”. Dette spørgsmål stiller Fairytale Legends: Mirror Mirror fra NetEnt helt af sig selv, og jeg vil forsøge at svare på det. Mirror Mirror er sidste skud på stammen i NetEnt’s “Fairytale Legends” serie, og dermed en opfølger til de populære “Red Riding Hood” og “Hansel and Gretel”, som jeg tidligere har anmeldt, med stor fornøjelse. Kender man citatet, som jeg omskrev ovenfor, så ved man at det stammer fra eventyret om Snehvide, og det er en smule pudseløjerligt at NetEnt har brudt traditionen med at opkalde deres online spillemaskiner efter det eventyr de er baseret på, og nu har valgt et citat i stedet. Det vil jeg dog hverken gå ind i eller vurdere på, jeg vil koncentrere mig om hvad spillet har at byde på, hvad du kan forvente af gevinster, og hvorvidt det hele går op i en højere enhed. Så læs med, og forbered dig på et eventyr af den dyre slags.
Fairytale Legends: Mirror Mirror spillemaskine funktioner
Dette eventyr udspiller sig på 3 rækker, 5 hjul og hele 243 gevinstlinjer. Der er rigt med muligheder for at justere på dit spil.
- Quick Spin: Vælg denne funktion hvis du vil have at spillet går en smule hurtigere.
- Autoplay: Vælg denne funktion hvis du vil lave noget andet mens hjulene kører.
- Bet Level: Her vælger du niveauet af dit væddemål fra 1-10.
- Coin Value: Her vælger du værdien af dine mønter.
- Max Bet: Her kan du med det samme indstille dit væddemål til det maksimale, uden at skulle pille ved de andre funktioner.
Når du har styr på din opsætning, er det tid til at lære mere om symbolerne.
Fairytale Legends: Mirror Mirror symboler
Mirror Mirror er besat af en række originale symboler der tilhører de mere værdifulde, samt de mindre opfindsomme kort symboler. Var det ikke fordi jeg er bekendt med “Fairytale Legends” serien, ville jeg anklage NetEnt for dovenskab her, men de får et pas for nu, eftersom jeg forventer en ordentlig omgang bonus funktioner nede ad vejen.
Low value
- 9: Usædvanligt at gå så langt ned i rækken af kortsymboler, men hvad ved jeg? Jo, jeg ved at 9-tallet giver dig en gevinst på enten 3, 6 eller 15 mønter for en vinderkombination.
- 10: Jeg dumpede formidabelt i matematik, men selv jeg ved da at 10 er mere værd end 9. Vi befinder os dog i et eventyr, og her har 10 altså samme værdi som 9, altså 3, 6 eller 15 for en vinder kombi.
- J: Prinsen på den hvide hest giver dig gevinst på hhv. 5, 10 eller 25.
- Q: Jeg kunne se igennem fingre med tallene, men i eventyr er det altså lov at dronningen er over prinsen, og derfor giver det ingen mening at også dette symbol har en værdi på 5, 10 eller 25. Det er dog tilfældet.
- K: Nu er jeg med, den kongelige familie er alle lige, det var dog forfriskende moderne, og kongen er således også 5, 10 eller 25 mønter værd.
- A: Jep, du gættede det, 5, 10 eller 25 mønter er gevinsten her.
Premium value
- Lanterne: Det ligner nærmest en magisk lanterne, og den har en værdi på 10, 20 eller 50 mønter i en vinderkombination.
- Juvel: En vinder kombi på denne ædelsten giver det samme som lanternen, 10, 20 eller 50. De har også næsten samme form.
- Den onde stedmor: Ophavspersonen til citatet spillet er opkaldt efter, giver dig en gevinst på hhv. 15, 30 eller 75 mønter.
- Snehvide: Ligestillingen fortsætter i stor stil, og Snehvide er således ikke vurderet til at være mere værd end sin stedmor, og giver derfor også 15, 30 eller 75 for en vinder kombi.
- Fairytale Legends logo: Foo Fighters logoet er det eneste der giver gevinst for 2 symboler på en gevinst linje, og vinder du her får du enten 5, 30, 60 eller 150 mønter igen.
Bonus symboler
- Scatter: Man fristes til at kalde det en scatter-kiste, men det ligner nærmere et scatter-smykkeskrin. Aktiverer bonusrunden.
- Mirror: Spejlet er et særlig symbol som aktiverer Re-Spins.
Fairytale Legends: Mirror Mirror Bonus funktioner
Som forventet, og som dens forgængere, er denne online spillemaskine fyldt med bonus funktioner, og jeg vil derfor dele dem op i kategorier efter tilfældige funktioner, som opstår i grundspillet, og deciderede bonus runder.
Tilfældige Bonus funktioner
Der er 3 tilfældige funktioner som opstår i grundspillet, og 1 som krydser over, men som jeg vil beskrive her.
Mirror Re-Spins
Spejlet kan lande på 3 hjul i grundspillet, og sker dette forvandler det sig til enten Snehvide eller stedmoren. Det respektive symbol vil nu sætte sig fast, og du får et Re-Spin. Skulle symbolet dukke op igen, sætter det sig også fast, og du får endnu et Re-Spin. Sådan fortsætter det indtil du ikke længere lander det respektive symbol på dit Re-Spin.
Fairy Surprise
Vilkårene i online spillemaskiner er, at man ofte spinner uden at vinde. I Mirror Mirror har de indbygget en funktion der kan gøre et tabt spin til vindende. Det sker tilfældigt hvis du har et eller flere Premium symboler på gitteret og ikke har vundet. Et af disse vil nu blive valgt, og de andre symboler, startende med 9, 10 og fremefter, vil nu blive forvandlet til dette Premium symbol, indtil du opnår en gevinst.
Fairy Magic Spin
Denne funktion giver dig en klynge på 5 – 7 Premium symboler, med undtagelse af FL logoet, som et overlæg på gitteret i et spin.
Random Bonus
Denne funktion aktiveres hvis du får et scatter symbol på hjul 1 og 3, og ellers ikke får nogen gevinst på det pågældende spin. Spillet vil nu forære dig det sidste scatter symbol på hjul 5, og bonus runden aktiveres.
Bonus runde funktioner
Bonus runden i Mirror Mirror har fået sin helt egen kategori på grund af de mange muligheder, men først og fremmest skal du aktivere den. Dette sker hvis du får et scatter symbol på hjul 1, 3 eller 5, eller det kan ske ved hjælp af Ranbdom Bonus funktionen. Du bliver nu præsenteret for 3 smykkeskrin, som hver indeholder 1 af 3 mini-funktioner.
Coin Win
Popper det kort ud af smykkeskrinet, vinder du en gevinst tilsvarende 15x din indsats, med det samme.
Free Spins
Er det Free Spins kortet du vælger, får du 10 Free Spins. Under runden kan du være heldig at aktivere Mirror Re-Spins, på både hjul 1, 2 og 3.
Mining Bonus
Minsandten om de 7 små dværge ikke dukkede op (eller i hvert fald 5 af dem). I dette minispil befinder du dig i en mine med dværgene, og du skal nu smadre krystaller og afsløre gevinsterne de indeholder. Du kan her vinde mellem 50 og 500 mønter, som derefter bliver ganget med dit pågældende Bet Level, og til sidst bliver smidt i din pung.
Fairytale Legends: Mirror Mirror RTP, Jackpot og Volatilitet
Mirror Mirror har en RTP på 96.48% hvilket er en smule over gennemsnittet, og en medium volatilitet. Jackpotten er 1500x din indsats.
Fairytale Legends: Mirror Mirror grafik og musik
Animationerne og designet i Mirror Mirror er ganske spændende, og jeg kan lige høre det pitch der blev udvalgt til produktions mødet for mig; “Hvad hvis Tim Burton havde lavet en animeret udgave af Snehvide og de 7 små dværge?”. Musikken er ganske passende eventyrlig, men for mig var det for repetitivt og blev hurtigt irriterende, så jeg slukkede og satte min egen musik på.
Kort Sagt
Mirror Mirror er en ganske underholdende online spillemaskine, i hvert fald hvis man som mig sætter pris på et stort udvalg af bonus funktioner. Der er dog, hvis jeg husker korrekt, ikke lige så meget spilleglæde som forgængerne, men Mirror Mirror er ikke desto mindre en velkommen tilføjelse til Fairytale Legends serien, og jeg vil personligt krydse mine fingre for at NetEnt fortsætter langt ud i fremtiden med dette. Måske får vi oven i købet en dag en Avengers-style crossover, sikke en fest det kunne være. Jeg vil varmt anbefale alle at tjekke Mirror Mirror ud, du kan finde det på et online casino her.